Jeppe Aakjær - Lyslevende, poetisk, agiterende og brandaktuel
Jeppe Aakjær døde i 1930 – for 90 år siden – men hans store virke som følsom poet og politisk agitator for naturbevaring, for dyrevelfærd og for anstændige forhold for småkårsfolk og tyende står stadigvæk lysende klart.
Jeppe Aakjærs kunstnerhjem ”Jenle” ligger i fugleflugtslinje 8 kilometer fra Thise Mejeri, og Jeppe Aakjærs virke har været og er fortsat en stor inspirationskilde for Thise Mejeri; vi forsøger efter bedste evne at arbejde videre i hans ånd.
Mejeriet i landsbyen Thise blev bygget i 1887, dengang da Jeppe Aakjær var 21 år gammel – og det år, hvor Jeppe Aakjær ”ruskede tremmer” i Viborg Arrest på grund af sin samfundsskadelige virksomhed.
Nu har AAKJÆRSELSKABET og Thise Mejeri indgået et formaliseret samarbejde, som indebærer, at Thise Mejeri yder et økonomisk bidrag til Aakjærselskabets arbejde med at udbrede kendskabet til Aakjærs alsidige virke og store forfatterskab. Til gengæld får Thise Mejeri adgang til – i samarbejde med Aakjærselskabet – at anvende Aakjær-citater og referencer i forbindelse med udvikling og lancering af mejeriprodukter med et lokalt islæt.
For der er nemlig en Aakjær-vinkel på det lokale mejeribrug
Mejeriet i Thise blev ifølge lokale arkiver bygget som en filial til mejeriet i Jebjerg, det mejeri, hvor Jeppe boede i lange perioder, og hvor han skrev nogle af sine smukkeste digte. Det var her han skrev ”Mejeristsangen”. Sangen blev skrevet i 1888, mens mejeriet i Thise var under opførelse og et af versene lyder:
100 år senere
Præcis 100 år senere blev overlevelseschancerne for projekt ”Thise Mejeri” anskuet på samme måde af mange i lokalbefolkningen og i branchen, ingen troede rigtigt på det, men heldigvis kan mejerister og godtfolk på Thise Mejeri i dag synge med sangens sidste strofer:
Jeppe Aakjærs karriere startede på et mejeri
Mejeristsangen blev Jeppe Aakjærs første trykte opus ”afkøbt mig for 15 kroner – et honorar der dengang bragte mig til at svimle”.
Jeppe Aakjærs karriere startede på et mejeri – og hans første værk handlede om mejerier og mejerister; senere foldede det omfangsrige forfatterskab sig fuldt ud i digte, romaner og teaterstykker.
Thises Havredrik blev introduceret i foråret 2020 – måske skal vi ved genoptryk af emballagen tilføje nogle af Aakjærs udødelige strofer: