Barista havredrik
Thise barista havredrik
En baristaudgave af vores Thise Havredrik på dådyrhavre fra egne andelshavere. En lidt sødere variant end Thise Havredrik og med gode skummeegenskaber
Når en havredrik kommer i en baristas kyndige hænder, kræver det nogle helt særlige egenskaber. Den skal fx kunnes steames til et lækkert skum, give en god mundfylde og have den rette sødme. Derfor måtte vi udvikle en særlig baristaudgave af vores havredrik.
Barista havredrik
Denne havredrik er naturligvis økologisk og fri for alle e-numre
Vi har tilsat ærteprotein og rapsolie for at få et protein- og fedtindhold så tæt på letmælk som muligt. Udover at dine kunder får en plantedrik med næring, har drikken alle de gode steamingsegenskaber og giver et stabilt og samlet skum.
Lidt tilsat økologisk rørsukker giver en balanceret sødme. Havredrikken passer til forskellige kaffetyper og har den rigtige mundfylde og ‘går i et’ med kaffen.
Opbevar havredrikken på køl, da det er et frisk produkt med en kortere holdbarhed end de langtidsholdbare plantedrikke på markedet.
Derfor lancerer Thise økologiske havredrikke
En havredrik virker måske umiddelbart ikke som noget, der hører til på et mejeri
Hos Thise ser både mejeriets ledelse og andelshaverne det som en naturlig forlængelse af mejeriets formål og virke. Mejeriets direktør, Poul Pedersen begrunder beslutningen således:
‘Vi er sikre på, at der er stigende efterspørgsel efter økologiske plantedrikke af dansk oprindelse. Det falder endvidere fint i tråd med formålet og virket for en andels- og landmandsejet mejerivirksomhed som Thise at forædle andre andelshaverbaserede råvarer end mælk. F.eks. også havre.’